EN RØD LØBER FOR ASTA NIELSEN

– Et film essay af Eva Tind

Da forfatteren og billedkunstneren Eva Tind tilfældigt flytter ind i det hus stumfilmstjernen Asta Nielsen blev født i, og erfarer at ’Die Asta’ ikke alene deler navn, men også fødselsdato med Eva Tinds egen mor, beslutter hun sig for, at søge efter de spor Asta Nielsen har efterladt sig. Eva Tind interviewer en række markante filmpersonaer, og taler blandt andet med den tyske filmkurator Karola Gramann, der beskriver Asta Nielsen som en skuespillerinde, der bibragte sine film en ekstrem, fysisk sanselighed. Og det er netop det stærke fysiske nærvær af ’Die Asta’ og de medvirkende, der præger Eva Tinds personlige filmessay En rød løber for Asta Nielsen. Med kameraet som sin pen genfremkalder hun Asta Nielsen – i billeder, i ord og i de rum hvor Asta levede.


FILMKRITIKERNE SKREV

“Eva Tinds film er et smukt billeddigt om storhed til alle tider …. Det greb, som Eva Tind benytter i sit filmdigt, er lige så enkelt, som det er genialt. Hun sætter mennesker, der har mødt Asta Nielsen og/eller beskæftiget sig med hendes film, stævne og får dem til at udtale sig om hende. Og så iklæder Eva Tind dem er rekvisit med tilknytning til Asta Nielsen. Pludselig liver personerne op, og samtidig får Asta Nielsen så at sige nyt liv.” — Ulrich Breuning, dansk filmkritiker

Læs teksten om filmen af Ulrich Breuning >>her

“Det er en forunderlig film, forfriskende anderledes. Der er noget ligefremt og forbavsende ærligt over hele grebet … Filmen er …  et beundrende kærtegn, som mærkes som en fryd når Eva Tind forsigtig vender siderne i et fotoalbum og i en udklipsbog og på samme måde scene for scene viser billeder fra sine rejser, viser filmbilleder af hvad hun har fundet i stilfærdigt ventende samlinger og hos levende mennesker om den store skuespillers liv og værk og bærer det op ad løberen. Forestillingen er igen i gang, og løberen ruller hun så sammen til en kunstig blomst i sin favn”. – Allan Berg, Anmeldelse på Filmkommentaren

Læs Filmkommentarens fulde anmeldelse >>her

“En rød løber for Asta Nielsen handler ikke om at nå frem til ”sandheden” om Asta eller didaktisk belære tilskueren om hendes meritter, men snarere om at fremkalde følelsen, auraen af Asta. Et forsøg på at synliggøre noget, der næsten er usynligt for øjet men stærkt mærkbart – lige som Astas mørke og intense øjne, der gennemborer tid og sted og fæstner hende akut hos den tilskuer, der vover at møde hendes blik”. – Sophie Engberg Sonne, filmkritiker

Læs den fulde tekst af Sophie Engberg >>her

En rød løber for Asta Nielsen havde premiere i landets biografer d. 9/11 – 2016 og blev anmeldt i flere landsdækkende aviser.

Se filmen på Filmstriben:  

Følg filmen på facebook >>her

Se filmklip på vimeo >>her

 


“Bedste dokumentar, Los Angeles Independent Film Festival Awards, Maj 2017”

Skærmbillede 2016-04-08 kl. 11.33.46

Cast:
Asta Nielsen
Bodil Jørgensen
Marguerite Engberg
Torben Skjødt Jensen
Poul Malmkjær
Jørgen Sprogøe
Mariana Jankovic
Gerrit Thies
Madeline Herman
Karola Gramann
Heide Schlüpmann
Åsa Sjöblom
Michael Pfundt
Astrid Thürke
Annike Kross
Eva Tind

Crew:

Instruktør: Eva Tind
Kreativ producer: Mille Haynes
Postproducer Pelle Folmer
Fotograf: Sidsel Becker
Klipper: Anders Refn
Bodil Kjærhauge
Komponist: Mark Solborg
Lyddesign: Jacques Pedersen
Makeup: Lis Kasper Bang
Grafik: Wrong Studio
Kostumer: Kristina Søndergaard
Colourist: Ricco Højland Hansen
Dansk oversættelse: Lasse Glavind
Tysk oversættelse: Otto Zell
Postproduktion: Kong Gulerod

Facility:
Kong Gulerod
Mainstream
Filmværkstedet
1606 Aps
Tonemestrene

Støttet af:
DFI, Dansk Filminstitut

Filmværkstedet /København
Statens Kunstfond
Danske Filminstruktører
Dansk Forfatterforening /Autorkontoen
Dreyers Fond